Hyllested trækker i land
16.05.2012
Henning Hyllested kaldte i går danske svineproducenter nogle svin, fordi de årligt sender millioner af svin til slagtning i Tyskland.
"Jeg beklager
dybt mine udtalelser om at danske svineproducenter er nogle svin.
Det var slet ikke min mening, at såre de hårdtarbejdende danske
fødevareproducenter, som knokler hårdt hver eneste dag for at få
økonomien til at hænge sammen." Sådan siger Henning Hyllested,
medlem af Folketinget for Enhedslisten til www.baeredygtigtlandbrug.dk.
Henning Hyllested kaldte i går danske svineproducenter nogle svin, fordi de årligt sender millioner af svin til slagtning i Tyskland. Ifølge Henning Hyllested er det først og fremmest denne trafik, som er hovedårsagen til at danske slagterier bliver nødt til at dreje nøglen om, og at familier og enkeltpersoner bliver kastet ud i arbejdsløsheden.
Randzoner om alle vandløb
15.05.2012
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) skærer nu igennem og slår fast engang for altid, at der skal være randzoner om alle vandløb – med andre ord skal161.000 hektar god landbrugsjord tages ud af drift, hvis fødevareministeren får lov at bestemme.
Ifølge fødevareministeren er det kommunen, som er vandløbsmyndighed efter vandløbsloven, og det er derfor kommunen, der skal afgøre, om der er tale om vandløb efter vandløbsloven. Når det gælder selve randzonerne er det derimod Fødevareministeriet, der er den ansvarlige myndighed", siger Mette Gjerskov.
For at finde ud af, hvem det
er som har ansvaret for de kommende randzoner, er der aftalt et
møde mellem Fødevareministeriet og Kommunernes Landsforening, som
skal skabe klarhed over, hvordan randzoneloven skal
administreres.
Dyrkningsfrie zoner skulle såes til med hyben
11.05.2012
Hvis alle fødevareproducenter, som har landbrugsjord, der ligger omkring en eller flere af de omkring 100.000 vandboringer, vi har herhjemme, bliver lige hårdt ramt som ham af zonelovgivningen, vil det medføre at mellem 30.000-40.000 HA god landbrugsjord bliver taget ud af drift.
Endnu engang har en kommune set stort på ejendomsretten og kørt sit eget løb. Det kan planteavler Steen Rasmussen, Nord Fynskomme, skrive under på.
Steen Rasmussen er bare en af de mange fødevareproducenter, som er blevet hårdt ramt af loven om 25- meter dyrkningsfrie bræmmer omkring vandboringer, mens naboerne - fire sommerhuse, som bor indenfor det samme område, kan fortsætte med at bruge pesticider og dyrke de afgrøder, de har lyst til.
"Jeg er i den uheldige situation, at der ligger fire vandboringer i den jord, jeg har forpagtet. For mig personligt betyder det, at jeg må vinke farvel til mellem to og to og en halv hektar god landbrugsjord, som kunne have skæppet godt i kassen, hvis jeg fik lov til at bruge dem til planteavl", siger Steen Rasmussen.
NNF: Nu må politikerne tage sig sammen
11.05.2012
Jeg vil ikke tillade mig at gå så vidt som alene at give politikerne skylden for de mange slagterilukninger, der især har ramt Jylland, men vi kan ikke komme uden om, at politikerne kunne have gjort betydeligt mere for at stoppe denne uheldige og ulykkelige udvikling", siger Jens Peter Bostrup
"Skal vi fortsat have en svineproduktion herhjemme som fødevareproducenterne kan leve og eksistere af, kræver det at politikerne tager sig sammen og melder klart ud, hvad de vil med denne betydningsfulde indtægtskilde for det danske samfund ".
Så klar i mælet er næstformanden i fødevareforbundet, NNF, Jens Peter Bostrup i forbindelse med Danish Crowns beslutning om at lukke slagteriet i Esbjerg.
"Jeg vil ikke tillade mig at gå så vidt som alene at give politikerne skylden for de mange slagterilukninger, der især har ramt Jylland, men vi kan ikke komme uden om, at politikerne kunne have gjort betydeligt mere for at stoppe denne uheldige og ulykkelige udvikling", siger Jens Peter Bostrup.
Den borgerlige regering som havde magten i små 10 år kom på intet tidspunkt kunne på intet tidspunkt blive enig om politiske krav til amterne eller for den sag skyld kommunerne om, hvor lang tid de havde til at en miljøgodkendelse skulle være færdig behandlet. Og den her regering som kun har siddet ved magten i nogle få måneder, er godt i gang med deres grønne profil, at gøre det endnu mere besværligt at være svineproducent i Danmark, siger Jens Peter Bostrup.
Bæredygtigt Landbrug forstår ikke Fødevareministerens regnestykke
10.05.2012
Mette Gjerskov siger, at for fremtiden bliver kravet til fødevareproducenterne, at de også skal levere en ekstra samfundsmæssig indsats i form af jobskabelse eller miljøbeskyttelse. Men hvor skal arbejdspladserne komme fra, spørger Vagn Lundsteen.
"Hvis fødevareminister Mette Gjerskov vil skaffe endnu flere
arbejdspladser herhjemme, så er hun i færd med at gøre lige det
modsatte." Det siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn
Lundsteen
Mette Gjerskov siger, at for fremtiden bliver kravet til fødevareproducenterne, at de også skal levere en ekstra samfundsmæssig indsats i form af jobskabelse eller miljøbeskyttelse. Men hvor skal arbejdspladserne komme fra, spørger Vagn Lundsteen.
"En reduktion i landbrugsarealet på 50.00 ha - eller nærmere 161.000 ha hvis der etableres randzoner ved alle vandløb, svarer til at 7-8 pct. af det samlede landbrugsareal bliver taget ud af drift. Og man behøver ikke finde den store regnestok frem for at finde ud af, at et så stort indhug i landbrugsarealet ikke kommer til at skabe nye arbejdspladser, men tværtimod vil reducere landbrugsproduktionen og dermed også antallet af gode, sikre arbejdspladser i primærproduktionen og resten af fødevareindustrien, siger Vagn Lundsteen
Ida Auken har ret: Det faglige grundlag skal forbedres
09.05.2012
Det er for sent at ministeren erkender, at det faglige grundlag for vandplanerne ikke er på plads - det burde hun have medgivet, inden planerne blev afsendt. Derfor bør vandplanerne trækkes tilbage nu, inden de gør ubodelig skade for det erhverv, der i dag bidrager mest til nettoeksporten.
Bæredygtigt Landbrug har stævnet miljøminister Ida Aukens ministerium og Naturstyrelsen for Vandplanerne, som den danske regering afleverede til EU den 22.december 2011. Allerede nu erkender Miljøministeren i et svar til Folketinget, "at planerne hviler på et fagligt grundlag, der skal forbedres".
Det er for sent at ministeren erkender, at det faglige grundlag for vandplanerne ikke er på plads - det burde hun have medgivet, inden planerne blev afsendt. Derfor bør vandplanerne trækkes tilbage nu, inden de gør ubodelig skade for det erhverv, der i dag bidrager mest til nettoeksporten.
Vandplanerne lægger op til ingen, reduceret eller ændret vedligeholdelse af de danske vandløb. Det vil medføre at en stor del af Danmark forsumper, og i perioder med megen nedbør, som forekommer hver sommer, vil sommerhusområder, landsbyer og marker oversvømmes med store økonomiske tab og materiel skade til følge.
Tilgroning af de danske vandløb med en deraf følgende hævning af bunden med slam og sand, vil lukke af for drænrørenes udløb. Der er en million kilometer drænrør i den danske muld, svarende til 60 % af Danmarks areal - eller 3,2 mio fodboldbaner. Et areal, som mister sin landbrugsmæssige værdi, når Vandplanerne for alvor træder i kraft.
Derfor er Vandplanerne ulovlige
08.05.2012
Flere end 4.000 høringssvar og utallige henvendelser fra berørte lodsejere har ikke påvirket udformningen af Vandplanerne, så vi har følt os nødsaget til at sagsøge Miljøministeriet og Naturstyrelsen, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug Vagn Lundsteen.
Reglerne for landbrugsmæssig dræning
Med Vandplanerne i hånden har Naturstyrelsen i årtier haft en intention om at skabe bedre betingelser for fisk, dyr og vilde planter i og langs de mange kilometer danske vandløb. Desværre er det en intension, som i mange områder aldrig vil lykkes, da langt de fleste danske vandløb består af afvandingskanaler, som har til formål at lede drænvand væk fra marker og skove, og som derfor aldrig kan opnå den naturlige tilstand, som man tilstræber med Vandplanerne.
Ifølge Naturstyrelsens planer for fremtidens vandføring i Danmark skal man på 5.300 kilometer af vandstrækningerne stoppe vandløbsvedligeholdelsen, hvilket vil sige, at man ikke længere vil fjerne bundplanter og bevoksning fra vandløbets kanter. Derudover vil man ophøre med at fjerne mudder fra bunden, så vandet i vandløbene vil stige op over drænudløbene og i sidste ende helt op til markniveauet.
I langt de fleste af de afvandingskanaler, som af Naturstyrelsen er klassificeret som naturlige vandløb, løber vandet meget langsomt, da landskabet i Danmark er meget fladt og derfor består bunden i afvandingskanalerne som oftest af slam og mudder. Mudder, som bliver ledt med drænvandet ud i afvandingskanalerne. For at gøre afvandingskanalerne mere egnede for fisk har Naturstyrelsen bestemt, at der skal hældes sand, sten og grus i vandløbene for at skabe bedre bundforhold, men da vandet løber meget langsomt på grund af det manglende fald, kan vandløbet ikke holde bunden ren for slam og mudder, og derfor vil bunden efter kort tid igen bestå af mudder. Ikke et miljø, som fisk kan overleve i.
Anarki og kaos i Mette Gjerskovs ministerium
07.05.2012
I andre lande ønsker ministerierne at sikre flest mulige midler til landets borgere. I Danmark arbejdes fra Fødevareministeriets side mest på at reducere EU-midlerne til ansøgerne, skriver Vagn Lundsteen.
Den 8. maj er for danske landmænd sidste mulighed for rettidig indsendelse af ansøgning til EU arealstøtte. Hele ansøgningsperioden, fra 1. februar, har været præget af kaos, et langsomt og ofte ikke virkende ansøgningssystem samt en ualmindelig bureaukratisk ansøgningsprocedure, der ligger milevidt fra den verden, som de fleste landmænd normalt befinder sig i.
NaturErhvervstyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har Mette Gjerskov som øverste ansvarlig. Ministeren har glimret ved sin manglende deltagelse i at få systemet til at virke. Det virker som om, at det ikke interesserer ministeren det mindste.
De ansvarlige i NaturErhvervstyrelsen har optrådt arrogant over for de stakkels planteavlskonsulenter, som har kæmpet med at få afsendt ansøgningerne til tiden. Senest har konsulenterne modtaget en irettesættelse, fordi de aktivt går ind og hjælper landmanden med at få Nem ID til at virke. Hvis ikke konsulenterne gjorde denne aktive indsats, var der en lang række, især ældre landmænd, som ville være afholdt fra at søge. Man kan få den mistanke, at det er en bevidst handling fra ministeriets side.
