Bæredygtigt Landbrugs succes får L&F til at skærpe profilen

Udgivet 11. november 2011

Forsamling500_200 

"Det er Bæredygtigt Landbrugs klare og slagkraftige kommunikation og holdninger, som har fået Landbrug og Fødevarer til at skærpe tonen i den daglige debat."

Det siger formanden for Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen.

Han tilføjer, at når formanden i L&F, Niels Jørgen Pedersen på delegeretmøde i Herning kræver at Grøn Vækst skal tages af bordet, så skyldes det først og fremmest den store opbakning og forståelse, Bæredygtigt Landbrug, som har modarbejdet Grøn Vækst fra starten, har fået fra fødevareproducenterne.

Klare i mælet

"Personligt synes jeg, det er rigtig godt, at L&F har skærpet profilen, fordi det er noget, vi i vores organisation har efterlyst. Men L&F må samtidig acceptere, at det er Bæredygtigt Landbrug succes, som har fået dem til at være så klare i mælet, siger Kjartan Poulsen."

Splittelse

Ifølge Kjartan Poulsen viser udmeldingen om Grøn Vækst fra Landbrug & Fødevarer samtidig, at Bæredygtigt Landbrug har en berettigelse i landbruget.

"Der var ved at ske en kraftig splittelse i landbruget, fordi mange landmænd følte, at L&F´s profil var for slap. Men med de nye udmeldinger fra formanden om fjernelse af Grøn Vækst, sender L&F et stærk signal om, at de nu vil sadle om på kommunikationsfronten, slutter Kjartan Poulsen.

Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbrug, jujo@baeredygtigtlandbrug.dk