Brug kemi, ikke ålegræs til bedømmelse af vandmiljøet
Udgivet 1. december 2011
Ifølge EUs Vandrammedirektiv er det målsætningen, at: "Vandområder skal opnå en god økologisk og kemisk tilstand med henblik på at beskytte menneskesundheden, vandforsyningen, de naturlige økosystemer og biodiversiteten", men i Danmark bliver kemien tilsyneladende ikke taget med på råd.
Danmark har nemlig fået fritagelse for reglen, da Naturstyrelsen mener, at ålegræs skal være den gældende indikator. Og det synspunkt deles af Kurt Nielsen, direktør i DCE (Nationalt Center For Miljø og Energi), tidligere kendt som DMU.
"Det er DCE´s opfattelse, at ålegræs fortsat er den bedste indikator til at måle miljøkvaliteten i havet. Vi kan se, at ålegræsset er så godt som stoppet med at gro langs kysterne, fordi vandet er uklart, som følge af udvaskning af kvælstof fra landbruget. Vi har derfor regnet ud, at udledningen af kvælstof skal nedbringes med omkring 30.000 ton kvælstof inden 2015."
Det fortalte Kurt Nielsen den 29. november i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings fejring af 25-året for Vandmiljøplan 1.
Bæredygtigt Landbrug spurgte efter foredraget Kurt Nielsen om årsagen til, at Danmark bruger ålegræs som indikator i vandmiljøet, når EU's Vandrammedirektiv har som målsætning at opnå en god kemisk vandkvalitet.
"Du skal spørge styrelsen (Naturstyrelsen. Red) Det er ikke os (DCE), der er myndigheden i denne her sammenhæng. Så du skal spørge dem, hvad de gør i de andre lande, vi sammenligner med".
Vil der være ræson i, at vi i Danmark går over til at måle på kemi, ligesom der er lagt op til i Vandrammedirektivet?
"Jeg ved ikke, hvad du mener med kemi. Vi måler på næringsstoffer, så hvis du kalder det kemi, så gør vi det sådan set. Der er nogle parametre, som man kan anvende som indikatorer. Der er næringsstoffer nogle af dem, og ålegræs er en biologisk indikator, ligesom andre biologiske indikatorer."
Direktøren for Nationalt Center for Miljø og Energi kan altså ikke svare på, hvilke kemiske parametre, der henvises til, når EU´s Vandrammedirektiv fastsætter målene for, hvad der skal til, for at overfladevandet kan blive bedømt som havende "en god kemisk vandkvalitet", men Bæredygtigt Landbrug har i skrivelsen "Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF", fundet frem til de 33 stoffer, som ikke må være at finde i overfladevandet, eller som kun må findes i overfladevandet i meget små mængder. Hvilke kemiske forekomster, der er tale om, kan ses ved at klikke på linket herover.
Hvis disse stoffer ikke er i overfladevandet, så er overfladevandet altså ifølge Vandrammedirektivet at betragte som kemisk rent.
Danmark har dog langt hen ad vejen opnået en fritagelse for at kigge på kemien, da der i direktivet er åbnet en dør for, at "Medlemsstaterne kan vælge at anvende miljøkvalitetskravene for sedimenter og/eller biota i stedet for kravene i bilag 1, del A, på visse kategorier af overlfadevand." Med biota menes alle levende organismer i et bestemt miljø imens sediment er bundfald i åer, fjorde og hav. I Danmark dækker biota altså primært over ålegræsforekomster.
For Danmark gælder der altså følgende:
"Medlemsstaterne fastsætter overvågningsfrekvensen for sedimenter og/eller biota, således at der tilvejebringes tilstrækkelige data til en pålidelig analyse af de langsigtede udviklingstendenser. Der bør som hovedregel foretages overvågning hvert tredje år, med mindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval".
Med andre ord, så vælger Naturstyrelsen tilsyneladende selv, hvad kravene skal være, og dermed må det alt andet lige blive svært for EU Kommissionen at sammenligne resultaterne i de respektive lande. Hvis Danmark følger trop, og bruger kemiske målinger som indikator for vandmiljøets tilstand, så vil vi omsider kunne se, hvor godt eller skidt det står til i Danmark, sammenlignet med vore nabolande.
Måske det var på tide at Danmark retter ind i forhold til EU, og bruger en kemisk analyse som grundlag for bedømmelsen af vandmiljøet i stedet for en subjektiv vurdering af ålegræssets tilstand.
Af Jakob Tilma jti@baeredygtigtlandbrug.dk & Justinus Johannesen jujo@baeredygtigtlandbrug.dk