Christian Castenskiold: Faglige, saglige og solide løsninger

Udgivet 4. oktober 2011

Christian Castenskiold
Landbrugskommissionen skal bygge på faglige, saglige og solide løsninger

"Det glæder mig utroligt meget, at den nye fødevareminister, Mette Gjerskov inviterer til et bredt samarbejde, når den nye landbrugskommission skal udstikke de store linjer for fremtidens landbrug. Fødevareministeren skal være klar over, at Bæredygtigt Landbrug gerne vil bidrage, når forhandlingerne går i gang.

Det siger formanden for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold.

Enhver skal kunne svare sit

Formanden tilføjer, at han håber, at den nye fødevareminister vil lægge vægten på det faglige, solide og konstruktive i forhandlingerne, så landbruget også i fremtiden kan producere fødevarer under vilkår, som medfører at erhvervet har en fornuftig indtjening, så landmændene kan svare enhver sit.

Tab af arbejdspladser skal undgåes

"Det er en positiv udmelding fra fødevareministeren, når hun udtaler, at hun ønsker de bedst tænkelige rammevilkår for det kriseramte landbrug, for det eneste vi ikke har brug for herhjemme på nuværende tidspunkt, er tab af arbejdspladser, som ministeren siger."

En sådan udtalelse medfører, at jeg får mere tro på, at landbruget har en fremtid, og at jeg samtidig ser meget mere lyst på landbrugets fremtid, slutter formanden for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold."

Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbrug - jujo@baeredygtigtlandbrug.dk