DCE: Fjordenes tilstand er ikke forbedret nævneværdigt

Udgivet 1. december 2011

Kurt Nielsen DCE

Se Kurt Nielsens slides fra Hummerkonferencen ved at klikke her

Dir. Kurt Nielsen, DCE - det tidligere DMU - kunne på Hummerkonferencen på Christiansborg den 29. november fortælle, at på trods af en halvering af kvælstofudledningen, så har fjordene ikke fået det bedre.

Men selv om halveringen, ifølge Kurt Nielsen selv, ikke har ført til nævneværdige resultater, så mener Kurt Nielsen, at endnu en halvering nok vil give det ønskede resultat. Det var budskabet, da han skulle redegøre for, om de tre vandmiljøplaner direkte har medvirket til at forbedre vandkvaliteten i de danske vandløb, åer og fjorde.

"Landbruget skal halvere den nuværende mængde kvælstof og fosfor som erhvervet udleder til de danske åer, vandløb og fjorde, før Danmark kan leve op til EU´s Vandrammedirektiv."

"Selv om landbruget siden midt af 80érne næsten har halveret udledningen af kvælstof og fosfor til de danske fjorde, er deres tilstand ikke forbedret nævneværdigt. DCE´s undersøgelser viser også, at vandkvalitet i vandløbene heller ikke har ændret sig til det bedre siden 2003."  

Ålegræs som sundhedsindikator

Men det er nu ikke alene landbrugets skyld, at fjordene har det dårligt.  De store, tunge trawlredskaber, som fiskefartøjerne bruger f. eks. til muslingeskraberi og andet bundfiskeri samt den store udledning af spildevand, har også stor indflydelse på fjordenes tilstand, sagde Kurt Nielsen.

Kurt Nielsen sagde, at væksten af ålegræs er en god målestok for, om landbruget udleder for meget kvælstof og fosfor til de danske fjorde.

"Det er DCE´s opfattelse, at ålegræs fortsat er den bedste indikator til at måle miljøkvaliteten i havet. Vi kan se, at ålegræsset er så godt som stoppet med at gro langs kysterne, fordi vandet er uklart, som følge af udvaskning af kvælstof fra landbruget. Vi har derfor regnet ud, at udledningen af kvælstof skal nedbringes med omkring 30.000 ton kvælstof inden 2015.

Regeringens mål er en reduktion på 9.000 ton.

Flemming Møhlenberg, tidligere seniorforsker ved Dansk Hydraulisk Institut (DHI) siger derimod, at ålegræsset mistrives på grund af temperaturstigninger i havene. Hvem skal man tro mest på?

"Men der er trods alt enkelte forbedringer at spore. Naturen og dens biodiversitet har fået det bedre, men der langt igen. Forskningen viser entydigt, at der typisk går mindst 20-30 år fra udledningen er bragt ned til et niveau, som naturen kan tåle, til f.eks. en fjord igen er tilbage i god økologisk stand, sagde Kurt Nielsen.

Kurt Nielsen sluttede med at sige, at det vil være til stor hjælp for vandmiljøet, hvis de lavtliggende arealer, som bliver intensivt dyrket, bliver taget ud af landbrugsproduktionen.

Af Justinus Johannesen jujo@baeredygtigtlandbrug.dk