De Økonomiske Råd: Det handler ikke om landbrugets afvikling, men udvikling
Udgivet 30. november 2011 
Se Jesper Sølver Schous slides fra Hummerkonferencen ved at klikke her
"Landbrugets store problemer er ikke de mange, stramme, politisk bestemte miljøregler, men derimod den fastlåste produktionsstruktur, som præger erhvervet."
Det sagde Jesper Sølver Schou, specialkonsulent i Det Økonomiske Råd på Hummerkonference, som Danmarks Naturfredningsforening arrangerede på Christiansborg i forbindelse med, at det er 25-år siden, Danmark fik sin første vandmiljøplan.
Jesper Sølver Schou understregede, at landbrugets betydning for samfundsøkonomien er ret begrænset.
"Samlet bidrog landbrug og følgeindustrierne i 1966 med otte procent af den samlede produktion, mens antallet i 2008 kun var to pct. I samme periode er den samlede beskæftigelse i landbrugssektoren faldet fra 13. pct. til tre pct. Vi hører også ofte fra landbruget, at erhvervet beskæftiger 180.000 mennesker, men sandheden er, at hovedparten af disse arbejdspladser ligger i følgeindustrien," sagde Jesper Sølver Schou.
Konkurrencedygtige slagterier tiltrækker svin
 |
"Når landmændene taler om deres store effekt på beskæftigelsen, er
det som at høre musen stå ved siden af elefanten og juble "hør hvor
vi gungrer". Sandheden er den, at såfremt produktionen af
slagtesvin reduceres i et område på grund af hensynet til miljøet,
er det ikke ensbetydende med, at slagterierne får mindre at lave.
Hvis slagterierne er konkurrencedygtige, vil der givet være
landmænd andre steder i landet, der kan øge produktionen
tilsvarende, og det på områder, hvor det miljømæssigt er mindre
problematisk," fortalte Jesper Sølver Schou på mødet.
Flyt produktionen fra sårbare områder
Jesper Sølver Schou lagde i sit indlæg op til, at det er en god forretning for landbruget og miljøet, hvis vi flytter en del af husdyrproduktionen fra de sårbare områder.
"Hvis vi tager 75.000 HA landbrugsjord ud af drift, som svarer til tre procent af den samlede landbrugsjord, kommer til det til at koste 200 mio.kr. i kompensation til landmændene. Personligt synes jeg, at det er en meget fornuftig løsning, især i de områder, hvor der er et intensivt landbrug på arealer, som leder ned til følsomme vandforekomster. Til gængæld kan der i egne, hvor landbrugets påvirkning af vandmiljøet er beskedent, være rum for en mere intensiv produktion end i dag, sagde Jesper Sølver Schou."
Vandmiljøet en hjørnesten
"Vandmiljøet har været en hjørnesten i den danske miljøindsats på landbrugsområdet gennem 25 år, og landbruget har spillet en central rolle ved at halvere udvaskningen af kvælstof frem til i dag. Men for at vi kan leve op til EU´s Vandrammedirektiv skal landbruget reducere kvælstofudledningen med yderligere 19.000 tons per år frem til 2015," lød det fra Jesper Sølver Schou - og han fortsatte:
"Det vil alt andet lige betyde, at nogle arealer skal tages helt ud af drift, hvilket dog kan kompenseres gennem EU´s landbrugsordninger. På den måde kompenseres de ejere, hvis jorde ikke længere skal dyrkes, og samtidig undgår resten af landbruget, at blive pålagt uhensigtsmæssigt høje omkostninger ved stramning af den generelle miljøregulering. Men det er alligevel væsentligt, at trække på landmændenes egen viden om, hvordan de bedst muligt tilpasser sig landbrugsbedriften, sagde Jesper Sølver Schou."
Vandrammedirektivet ikke farligt for landdistrikter
"Det er derfor ingen grund til at frygte, at Vandrammedirektivet vil lægge landdistrikterne øde. Men naturligvis vil det landbrug, vi ser i morgen, være forskelligt fra det landbrug, vi ser i dag. Men det skyldes, at landbruget er et særdeles dynamisk erhverv, der løbende tilpasser sig ændringer i priser, teknologi og politiske rammevilkår, sagde Jesper Sølver Schou, og han pointerede, at selv i udkants-Danmark var der blot beskæftiget 20 procent af befolkningen i landbruget og landbrugsrelaterede erhverv.
"Det handler derfor ikke om landbrugets afvikling men udvikling. Det kan god være, at der er landbrugsarealer, som fremover ikke skal dyrkes eller dyrkes på en anden måde, men landbruget kommer altid til at fylde meget i Danmark, sagde Jesper Sølver Schou."
 |
Skærpede miljøkrav
"Landbruget skal have gode muligheder for at tilpasse sig - præcis som alle andre erhverv i Danmark. På den måde sikres den produktivitetsudvikling, som er nødvendig for at erhvervet er konkurrencedygtigt. Men samtidig skal landbruget leve op til det omgivende samfunds skærpede miljøkrav, og miljøkravene skal stilles således, at de sikrer, at målene nåes til de lavest mulige omkostninger, sagde Jesper Sølver Schou."
Jesper Sølver Schou sluttede med at sige, at landbruget skal udvikle sig i de områder, hvor det er samfundsmæssigt fornuftigt. Søger man at modvirke denne udvikling ud fra kortsigtede ønsker om at hjælpe dagens landmænd, bliver det på langt sigt til skade for landbruget og meget dyrt for Danmark.
BL: Hvis bare folk ville beskæftige sig med det, de ved noget om
Som en kommentar til ovenstående udtaler direktør Vagn Lundsteen, Bæredygtigt Landbrug at: For Bæredygtigt landbrug er det vigtigt, at alt hvad man udtaler sig om hviler på en faglig og saglig baggrund. Påstande og politisk retorik har ingen gang på jorden, hvis ikke det er fagligt funderet.
Vi må konstatere, at Jesper S.Schou's indlæg var af politisk karakter og uden den store faglige underbygning. Det er OK, at økonomiske rådgivere udtrykker politiske holdninger i deres privatliv, men som rådgiver for De Økonomiske Råd, må vi forlange, at politiske holdninger nedtones og faglige kendsgerninger trækkes frem.
Det ville klæde Jesper S. Schou med mindre arrogance og mere empati for et kriseramt erhverv, der trods enorm gæld og ulige konkurrenceforhold bidrager til ca. 60 pct. af den danske nettoeksport.
Hvis politikerne tog sig af politik, miljøfolk af miljøet og økonomerne af økonomien, ville det hele være lidt mere objektivt. Tingene går helt galt, når man beskæftiger sig med det, man ved mindst om, slutter Vagn Lundsteen.
Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbrug
-jujo@baeredygtigtlandbrug.dk