Forsinkede miljøgodkendelser koster arbedspladser
Udgivet 25. januar 2012
"Tålmodigheden hos danske fødevareproducenter er ved at være tyndslidt samtidig med, at det går særdeles hårdt ud over psyken og pengepungen, at skulle vente i årevis med at få svar på, om man får lov til at udvide sin bedrift." Det siger dir. i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen.
Vagn Lundsteen tilføjer, at erfaringerne viser, at det ikke er helt ualmindeligt, at fødevareproducenterne må vente i årevis på svar fra kommunerne, når de har sendt en ansøgning om lov til at udvide bedriften eller til bygning af moderne stalde, der tilgodeser dyrenes behov bedre end de eksisterende.
Staten spænder ben
Vagn Lundsteen understreger, at den langsomme behandling siden 2007, da den nye husdyrlov trådte i kraft, først og fremmest skyldes statsligt benspænd i form af mangel på værktøjer, vejledning, langvarigt IT-knas og ikke mindst stribevis af afgørelser, som nærmest per automatik sendes tilbage til kommunerne til ny behandling.
"Jeg har mere end svært ved at se fornuften i, at kommunernes sagsbehandlere skal bruge så megen tid på at behandle de samme sager igen og igen. Den tid kunne sagtens være brugt mere fornuftigt," siger Vagn Lundsteen."
Smøl med miljøgodkendelser koster arbejdspladser
Ifølge Vagn Lundsteen er det heller ikke blevet nemmere for fødevareproducenternes at få tilladelse til at udvide bedrifterne efter at Miljøstyrelsen i 2011 ændrede vejledningen om dyretrykket i oplandet.
Miljøstyrelsens ændringer i husdyrloven kom efter, at Natur- og Miljøklagenævnet i nov. 2011 underkendte Miljøstyrelsens vejledning om, hvor meget landbruget må belaste sårbare områder.
"Ifølge Miljøstyrelsens vejledning, som var gældende frem til nov. 2011, skulle der ikke stilles supplerende krav til husdyrbrug, hvis det samlede dyretryk i området steg med mindre end fem procent. Men Natur- og Miljøklagenævnet slog fast, at selv en begrænset merbelastning er uacceptabel i sårbare naturområder, og derfor måtte Miljøstyrelsen bøje sig og ændre sin vejledning," siger Vagn Lundsteen.
"Det er en principiel afgørelse med vidtrækkende konsekvenser, som i realiteten er en direkte dødsdom over mange af de udvidelser, som fødevareproducenterne har på tegnebrættet, siger Vagn Lundsteen."
Fødevareproducenter ville udvide - hvis de fik lov
I Jyllands-Posten har svineproducent Jacob Eriksen fra Brædstrup fortalt om sine problemer med nølende miljøgodkendelser, og han er ikke i tvivl om, at den langsommelige sagsbehandling koster arbejdspladser. Især i udkants-Danmark.
"Hvis politikerne vil holde op med at spænde ben for fødevareproducenterne, ser fremtiden lys ud for dansk landbrug. Personligt vil jeg meget gerne udvide, men spørgsmålet er om arbejdspladserne skal placeres i Danmark eller Tyskland, siger Jacob Eriksen til Jyllands-Posten."
Men det er ikke alene Natur-og Miljøklagenævnet, som spænder ben for fødevareproducenterne.
"I 2010 klagede Økologisk Råd 343 gange over miljøgodkendelser til fødevareproducenterne, og vi fik medhold i 230 af sagerne," siger sekretariatschef Christian Ege, som tilføjer, at Økologisk Råd fik klageret (høringsret) fra Miljøministeriet sammen med andre lignende organisationer i 2007, da den nye husdyrlov trådt i kraft.
Christian Ege oplyser til www.baeredygtigtlandnrug.dk, at Økologisk Råd behandler tre sager om udvidelser om dagen, hvor de får medhold i langt de fleste. Økologisk Råd har en aftale med alle landets 98 kommuner om, at de får alle sager fra kommunerne om udvidelser til gennemsyn.
Miljøstyrelsen kalder arbejdsgangen tilfredsstillende
Klaus Torp, vicedirektør i Miljøstyrelsen, siger til Altinget, at der er truffet 6.000 afgørelser siden kommunerne overtog sagsbehandlingen, som den eneste behandlingsmyndighed. Det skete kort efter at amterne blev nedlagt.
"I dag er sagsbehandlingen langt mere effektiv. Kommunerne bruger betydeligt kortere tid på sagerne, og den gennemsnitslige sagsbehandlingstid er i gennemsnit ni måneder. Det er tilfredsstillende at kommunerne er nået dertil, selv om de ikke nåede målet så hurtigt, som vi havde forventet, siger Klaus Torp"
Men Vagn Lundsteen er langt fra tilfreds med kommunernes lange sagsbehandlingstid.
Landbruget skal ikke kvæles
"Landbruget skal ikke kvæles af unødigt bureaukrati, træghed og langsommelighed - og slet ikke af diverse modsigende udmeldelser fra forskellige statslige instanser. Landmændene og deres organisationer har forsøgt at råbe politikerne op, men desværre indtil videre uden de store resultater. Tværtimod er vi gang efter gang blevet slået hjem, og det kan de danske fødevareproducenter ikke leve med i længden, siger Vagn Lundsteen."
"Den nye regering har besluttet at der skal nedsættes en natur-og landbrugskommission, og det er et initiativ, vi hilser velkommen. Der er meget at tage fat på for den nye kommission, og myndighedernes behandling af landbruget - herunder udvidelser, må bestemt været et af de emner, kommissionen skal til at finde en hurtig løsning på. Tiden er inde til at vi skal have vendt den destruktive udvikling, landbruget har lidt under siden vi fik den nye husdyrlov i 2007."
"Nu vil vi ikke slåes hjem mere. Nu vil vi i mål, slutter Vagn Lundsteen."
Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbrug - jujo@baredygtigtlandbrug.dk