Gratis offentlig transport?

Udgivet 17. februar 2012

 Scenarie3

Af Vagn Lundsteen, direktør, Bæredygtigt Landbrug

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er ikke desto mindre en mulighed, hvis dansk landbrug fik lov til at producere som i Tyskland. Og hvorfor egentlig ikke?

 I 2012 er det 25 år siden at den første Vandmiljøplan blev vedtaget og implementeret. VM1 betød blandt at landbruget skulle reducere udvaskning af kvælstof med 50 %. Siden da har landbruget til fulde levet op til kravet. Har reduktionen forbedret vandmiljøet? - nej ingen steder! Har miljøkravene medført bedre afsætningspriser? - nej, danske fødevarer konkurrerer på lige vilkår med lande, hvor miljøkravene er meget lempeligere. Har den danske befolkning værdsat verdens vel nok mest miljørigtige fødevareproduktion? Nej, kritikken af landbrugets fødevareproduktion, dyrevelfærd og miljøbelastning er steget samtidig med at politikernes krav er efterkommet. Det opleves af den enkelte fødevareproducent som at: Mere vil ha mere!

Fakta er, at danske fødevarer er blandt de i verden, som har det laveste indhold af pesticider. Ingen bliver syge eller utilpasse af at spise danske fødevarer. Fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøforståelsen om landbrugets sande tilstand er blandt de højeste i verden.

 Møller Tyskland

Lad os kigge på vores nabo i syd

Når danske fødevareproducenter alligevel skal bebrejdes hele tiden, uanset hvad de gør, er tanken ikke fjern: gad vide hvordan situationen havde set ud, hvis ikke vi havde haft vandmiljøplanerne? Er vandmiljøet værre i Tyskland, hvor der ikke er begrænsninger i produktionsforholdene?

Nej, vandløbene har det mindst lige så godt som i Danmark.

Er der flere pesticider i tyske fødevarer? Det er der ikke noget, der tyder på. Har tyske produktionsdyr det værre, end danske? Nej, det er der heller ikke noget der tyder på.

 Til gengæld har tyske fødevareproducenter en langt bedre økonomi end deres danske kolleger. Tyskerne har også en lavere gældsætning og et bedre dækningsbidrag på deres produktion. Derfor kan man med rette stille det spørgsmål: hvad har vi fået ud af 25 års vandmiljøplaner?

 Hvis man i stedet havde lavet et fuldskalaforsøg i vandmiljøet og lavet økonomiske beregninger af konsekvenser for samfundet, beskæftigelsen og velfærden, inden man begik de voldsomme begrænsninger af landbrugsproduktionen, havde danske fødevareproducenters økonomi nok set helt anderledes ud i dag.

 Tre scenarier

I Bæredygtigt landbrug arbejder vi med tre scenarier:

  1. Den kendte nuværende, med konkurrenceforhold, der ligger langt under vore nabolandes.
  2. Den uhyggelige og alligevel realistiske situation, med fuld implementering af Vandplanerne og ca.650.000 hektar landbrugsjord, der ikke længere kan dyrkes rentabelt. Med tilhørende konsekvenser for Danmarks økonomi, beskæftigelse og velstand.
  3. Hvis bare vi fik lov. Med rammevilkår som Tyskland, hvad kunne fødevareerhvervet så bidrage med i forhold til det øvrige samfund. Vi er for øjeblikket ved at få foretaget beregningerne af to uvildige økonomer. Et forsigtigt skøn vil være at scenarie 3 vil give en samfundsværdi på det dobbelte af scenarie 2. Vi får se.

 

Hvad med miljøet?

En produktionsstigning i fødevareerhvervet ca. 20 % kan ikke stå alene. Kritikerne vil med det samme sige. Hvad skal vi med et rigt samfund, hvis vores natur er fattig? Fattig på rent vand, biodiversitet og et vandmiljø med iltsvind og fiskedød.

 Som en seriøs forening, med respekt for vore medmennesker og vores natur, er det en del af vores arbejde.

 Vores påstand er, at vi nemt kan forøge fødevareproduktionen, uden at belaste vores natur, - tværtimod er vi overbeviste om at vores natur på flere områder vil få det bedre, samtidig med at produktionen stiger.

 Hør om de store muligheder for fremtidens landbrug i Danmark på Vækstkonferencen i Den Sorte Diamant i København den 23. februar. Tilmelding kan ske på forsiden af www.baeredygtigtlandbrug.dk.