I Tyskland prioriteres afvanding højere end græs og larver

Udgivet 9. december 2011

Graensevandloeb_Jakob_Tilma_300

Bæredygtigt Landbrug har tidligere påvist, hvordan danske og tyske miljømyndigheder har tolket EU´s vandrammedirektiv forskelligt i grænselandet, og ved en gennemlæsning af de tyske myndighederes resumé af de tyske implementeringsretningslinjer for Slesvig-Holsten, udarbejdet af Minesterium für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein, står det lysende klart, at tyskerne har fokus på afvanding, når de implementerer Vandrammedirektivet.

Resumé af den tyske implementering af Vandrammedirektivet i Slesvig-Holsten

"Ifølge vandrammedirektivet kan overfladevand under bestemte betingelser blive kategoriseret som stærkt modificerede og kunstige, hvis de nødvendige forandringer for at opnå den gode tilstand ville føre til signifikant negative effekter for den aktuelle udnyttelse.

I stærkt modificerede og kunstige vandområder skal der således kun opnås det gode økologiske potentiale, som lader sig realisere uden en signifikant begrænsning af den aktuelle udnyttelse.

 Kategoriseringen, der er foretaget af arbejdsgrupperne i bearbejdningsområderne, er foretaget i overensstemmelse med EU-kommissionens retningslinjer og i konsensus.  I Slesvig-Holsten hører de fleste vandområder ind under ovennævnte kategori."

Se hele den tyske implementeringsplan for det tyske grænseland ved at klikke her

I den danske implementeringsplan beskrives vurderingen af klassificeringen af kunstige og stærkt modificerede vandløb efter nogle helt andre normer, og der lægges slet ikke vægt på, at det kan være formålstjenligt at klassificere vandløb som stærkt modificerede eller kunstige, hvis klassifikationen kan sikre, at man eksempelvis kan undgå oversvømmelser, som vi så rigeligt har været ramt af i Danmark i 2011.

DMU vægter larver og planter over mennesker
 I Tyskland tilkendegiver man tydeligt, at vandløbenes primære formål i det flade grænseland er at føre vandet væk for at undgå "signifikant negative effekter" for afvandingen. Disse negative effekter har især danske bønder mærket den hårde konsekvens af i 2011, hvor tilstoppede vandløb har ført til enorme ødelæggelser af dansk landbrugsjord. Men selv om døren fra EU's side altså er åben for at fortolke Vandrammedirektivet som tyskerne har gjort, har Danmark valgt at vægte larver og planter over mennesker.

 " Der er altså  i Vandrammedirektivet åbnet mulighed for at karakterisere vandløb som stærkt modificerede vandområder (HMWB) eller kunstige vandområder i erkendelse af at en række vandløb ikke vil kunneopnå en god økologisk tilstand dels af praktiske, dels af økonomiske årsager."

 (Uddrag fra "Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb", DMU 2004)

DMU nævner altså slet ikke muligheden for at klassificere vandløb som stærkt modificerede eller kunstige for at undgå de store negative effekter.

 DMU beskriver hvordan grødeskæring foretages for at øge afvandingen og forhindre oversvømmelse, men i rapporten ser DMU virkningerne af grødeskæring som en væsentlig, negativ påvirkning af vandmiljøet, da artsantallet i vandløbene falder, og da en øget strømhastighed fører til øget sedimentation på nedstrøms strækninger.

Altså vurderer DMU insekters levemuligheder langs en afvandingskanal højere end vandløbets evne til at føre vand. I Tyskland mener man tilsyneladende, at også mennesker fortjener at kunne leve under ordentlige forhold.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk