Jagten på grundlaget for Vandplanerne
Udgivet 26. januar 2012 
"Ida, du står med et kæmpe problem, vi kan løse sammen. Embedsmændene har misset opgaven til din og min ugunst". Ordene kom fra fødevareproducent og medlem af betyrelsen i Bæredygtigt Landbrug, Peter Rosendal, på Landbrug og Fødevarers stormøde i korsør den 12. december, hvor Vandplanerne blev diskuteret ivrigt. På talerstolen stod den nytiltrådte Miljøminister, Ida Auken (SF), og hun mente bestemt ikke at anklagen mod hendes embedsværk var tilsigtet. Tværtimod tog hun embedsfolkene i forsvar ved at sige, at spørger man embedsmændene pænt, så får man også et ordentligt svar.
Peter Rosendal tog opfordringen op. Han skrev straks en anmodning om at få adgang til de beregninger, der skulle ligge til grund for kvælstofbegrænsningsmålene i Vandplanerne, og efter mere end en måneds armlægning med offentlige instanser fik Peter Rosendal den 24. januar tilsendt lister med tusindvis af målinger fra vandløb over hele Danmark, og Peter Rosendal har allerede påbegyndt arbejdet med at finde ud af, hvad Vandplanerne helt konkret bygger på.
Indsatsen i Vandplanerne har slået fejl
 |
"Jeg har længe haft en idé om, at ålegræsværktøjet blev trukket ned over hovedet på os, så den 15 december bad jeg om lov til at se de tal, der er udtaget i forbindelse med fiskevandsdirektivets bilag 1. Jeg fik at vide, at det kunne jeg ikke få lov til at se, for de var beregnet på udvalgte folk. Og så så jeg ikke anden mulighed, end at søge aktindsigt. Det gjorde jeg den 15. december - og nu har jeg så omsider modtaget tallene fra Naturstyrelsen," siger Peter Rosendal til www.baeredygtigtlandbrug.dk.
Peter Rosendal har igennem flere måneder sat sig grundigt ind i flere af de rapporter, der ligger til grund for Vandplanerne, heriblandt Ålegræsværktøjet og Baselineudvalgets redegørelse for hvor langt Danmark er nået i jagten på at opnå en god kvalitet i vandløb, fjorde og indre farvande, og Peter blev overrasket over flere af de konklusioner, som rapporterne nåede frem til.
"Ida Auken mener, at ålegræsværktøjet er det mest præcise måleredskab, hvilket Harald Bundgaard Madsen har konkluderet i Baselinerapporten, men læser man Baselineudvalgets rapport igennem, så er det helt tydeligt, at der var stor uenighed blandt eksperterne," siger Peter Rosendal.
En af de eksperter, der modsagde konklusionerne i rapporterne, er tidligere seniorforsker ved Dansk Hydraulisk Institut (DHI) Flemming Møhlenberg. Flemming Møhlenberg har fundet frem til, at det er umuligt at nå de opstillede mål for kvælstofindholdet i de indre danske farvande, som ligger til grund for kvælstofindsatsen i Vandplanerne. De kvælstofmål man I Danmark har stræbt efter, ligger nemlig under det niveau, der i forvejen forekommer i de indre danske farvande.
Det var med tanke på Baselineudvalgets konklusioner, at Peter Rosendal påpegede over for Miljøministeren, at hun var blevet ført bag lyset af sine embedsfolk. Peter Rosendal mener, at udvalget har gået så ensidigt efter ålegræsværktøjet, at det for dem ville være en falliterklæring, hvis de efter en årrække erkendte, at de havde taget fejl.
"Når dem der konkluderer i ålegrusudvalget og baselineudvalget er de samme, der har stået bag rapporterne, så er det det samme som at sætte ræven til at vogte høns. Beviset på, at planerne har slået fejl, er, at målene ikke kan opfyldes, som DHI konkluderer," siger Peter Rosendal.
Målinger skulle sikre fair konkurrence
I fiskevandsdirektivet, der er forgængeren for vandrammedirektivet, er der udstukket klare retningslinjer for kvaliteten af ferskvand - og der lægges vægt på, at der ikke skal skabes ulige konkurrencevilkår medlemsstaterne imellem. De enkelte lande skal have det samme udgangspunkt, og derfor har det siden Fiskevandsdirektivet blev sat i søen, været klart, at målemetoderne skulle være let sammenlignelige i de respektive lande.
Med tallene i hånden vil Peter Rosendal nu undersøge, om de tusindvis af målinger fra vandløb over hele landet kan begrunde de tvivlsomme beregninger af kvælstofbelastingen af miljøet, som ålegræsværktøjet har dannet baggrund for.
"Tallene er så vigtige, fordi jeg mener, at vi i Danmark fokuserer for meget på modelberegninger og ikke på fakta, og det selv om EU lægger vægt på ensartede retningslinjer i hele EU. De tal, som er brugt som udgangspunkt for ålegræsværktøjet og baselinerapporten, var baseret på modelberegninger - og ikke på fakta. Så jeg tænkte, at de fakta må komme fra et sted," siger Peter Rosendal.
Peter har i sin søgen også kigget på Vandplanerne i Tyskland, og det undrer ham, hvor forskelligt de danske og tyske myndigheder har tolket EU's direktiver. EU har lagt op til, at alle tal lægges frem for offentligheden, og der opfordres til at inddrage befolkningen så meget som muligt i forbindelse med implementeringen af planerne. I Tyskland ligger tallene således frit tilgængelige på delstaternes hjemmesider om Vandplanerne, mens man i Danmark altså er nødsaget til at søge om aktindsigt.
"Det er spøjst, at man skal bede om aktindsigt for at se planerne, når EU opfordrer til, at alle tal skal være offentligt tilgængelige. Offentlighedsfasen er også blevet negligeret fuldstændigt i Danmark. Planerne er konstrueret af embedsmænd, og ikke een dansk politiker, som jeg har kendskab til, har noget dybere kendskab til, hvad der ligger til grund for dem," siger Peter Rosendal.
"Hvorfor har en plan, der har været 12 år undervejs, kun fokuseret på modelberegninger, når oplægget til planerne var, at indsatserne skulle bero på konkrete målinger. Havde de gjort det, så ville der højst sandsynligt ikke havde været en eneste vandplan," slutter Peter Rosendal.
Ligesom Peter Rosendal har også Bæredygtigt Landbrug søgt om aktindsigt for at få udleveret tallene bag Vandplanerne, og den kommende tid vil Bæredygtigt Landbrug få eksperter til at gennemgå tallene, så baggrunden for implementeringsindsatsen kan blive undersøgt til bunds.
Af Jakob Tilma jti@baeredygtigtlandbrug.dk