Politikerne skulle lære sig at stave til fornuft

Udgivet 24. november 2011

You need Flash version 8 and JS enabled to view the video

 
 

 

"Danmark er ikke længere styret af politikerne. I dag er det embedsmændene som bestemmer i kommunerne, regionerne og på Borgen."

Det var det klare budskab til de godt og vel 400 landmænd, som deltog i et stormøde onsdag aften på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens, hvor en resolution blev vedtaget, som opfordrer regeringen til hurtigst muligt at revurdere de 25- års fejlslagne vandplaner, som indtil videre har kostet landbruget omkring 100 mia. kr.

Klæde på

Formålet med stormødet, som var arrangeret af Bæredygtigt Landbrugs selvstyrende gruppe Syd - Midt-Jylland var ikke kun at påvise de mange problemer, som dansk landbrug har at slås med i øjeblikket på grund af vandplanerne, men også at klæde hver enkelt landmand bedst muligt på med faktuel viden, så ikke kun nogle få udvalgte, men at langt hovedparten af landmændene skal kunne gå i dialog med de kommunale embedsmænd og politikere, om landbrugets nuværende situation og fremtid.

Enegang

Bygholm Jakob Tilma

Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug understregede, at Danmark levede helt op til det såkaldte Nitratdirektiv fra EU dengang Vandmiljøhandlingsplan nr. 3 blev søsat 2002.

"I de seneste 10 år er vi alligevel blevet nødt til at leve uden kompensation for vores enegang på miljøområdet. Vi i landbruget har levet op til politikernes krav, om begrænsning af kvælstof, men det har til gengæld været en dyr fornøjelse med forværrede konkurrencevilkår og generelt dårligere rammebetingelser til hele erhvervet end, hvad vores konkurrenter i nabolandene arbejder under, sagde Peter Rosendal."

"Men hvad er der så sket fra politisk side. Intet".

"Embedsmændene kan ikke engang blive enige om, hvordan man skal leve op til EU´s Vandrammedirketiv. Derfor er Danmark nu stævnet ved EU-Domstolen alt imens embedsmændene nu på 10 år bag lukkede døre skruer det ene direktiv og lovforslag sammen, som snart er ved at kvæle vores erhverv."

"Henrik Zobbe fra Fødevareøkonomiske Institut sagde i Vejen, at danske landmænd er dårlige, og at omkring 10-15 pct. skal lukke og slukke, fordi de ikke er dygtige nok.  Den sved. Vi ved, at vores produkter er de bedste i verden, men hvad hjælper det, hvis politikerne har tænkt sig at kvæle vores erhverv for at tækkes de grønne. "

"For politikerne på Borgen drejer det hele sig om, at kunne tælle til 90. Jeg synes hellere, de skulle lære sig at stave til fornuft , sagde Peter Rosendal.

Kun to procent

Flemming Møhlenberg fra Dansk Hydralulisk Institut understregede, at kun to procent af det kvælstof som ledes gennem Kattegat og Bælterne kommer fra Danmark og Sverige.

"Langt den største del af næringssalte - herunder kvælstof kommer fra Østersøen. Det er derfor fuldstændig vanvittigt at tro, at man kan forbedre vankvaliteten i indre og ydere danske farvande med at begrænse udledning af kvælstof fra dansk landbrug.

Tilfredsstille

DK-DE

"Lige meget hvor meget politikerne kræver at landbruget skal reducere udledningen af kvælstof, så kommer vi aldrig nå de mål, som tilfredsstiller embedsmændene og politikerne, fordi det ikke er landbruget som er skurken, men derimod de store masser næringssalte, som kommer fra Østersøen, Nordsøen og Skagerak, sagde Flemming Møhlenberg.

Kritik

Både Vagn Lundsteen og Poul Vejby-Sørensen rettede en kraftigt kritik af embedsmændene i DMU for manglende vilje for at gå i en konstruktiv dialog om, hvad der var den egentlig årsag til de meget omtalte døde hummere og det tilbagevendende iltsvind.

"Men embedsmændene i DMU vil ikke mødes med os trods talrige invitationer. De har altid en eller anden undskyldning for ikke at møde os, selv om de kun har en halv times kørsel til København, sagde Poul Vejby-Sørensen. "

Bedrag

Kvælstof DE-DK

Vagn Lundsteen kunne med slides bevise, at der ikke var noget nævneværdigt indhold af kvælstof i Kattegat i 1986, og at fundet af de døde hummere var et stort bedrag, som ganske enkelt havde til formål at skaffe de grønne organisationer flere medlemmer.

"De døde hummere blev kædet sammen med landbrugets udledning af kvælstof, som igen blev startskuddet til de meget omtalte Vandmiljøhandlingsplaner, der har været os et dyrt bekendtskab, sagde Vagn Lundsteen.

Planteavlskonsulent Helge Lorenzen, Landbo Syd kunne også fremlægge beviser for, at tyske landmænd har lov til at bruge langt mere kvælstof til deres afgrøder end deres danske kolleger.

"I Tyskland er gødningsreglerne desuden bygget op omkring frivillighed og kompensation, sagde Helge Lorenzen."

Se oplægsholdernes slides fra stormødet ved at klikke på de tre links herunder

Flemming Møhlenberg - Hvor stammer N fra?

Helge Lorenzen - Forskelle imellem Tyskland og Danmark

Vagn Lundsteen - 25 års forfejlede vandmiljøplaner

Af Justinus Johannesen jujo@baeredygtigtlandbrug.dk