Positive udmeldinger fra Fødevareministeren

Udgivet 30. januar 2012

Mette Gjerskov

Mette Gjerskov (S) havde den 26. januar inviteret en lang række organisationer med interesser indenfor landbrugsområdet til møde i Fødevareministeriet, og Fødevareministeren slog på mødet fast, at regeringen har brug for landbruget til at skabe vækst i Danmark.

"Fødevareproduktionen er en kæmpestor og vigtig kilde til økonomien". Udmeldingen kom fra Mette Gjerskov, da hun var vært for ca. 40 inviterede gæster, der kom fra så forskellige organisationer som Green Peace, Nykredit og Bæredygtigt Landbrug. Emnet for mødet var EU's fælles landbrugspolitik , forkortet CAP ( Common Agricultural Policy), som Mette Gjerskov står i spidsen for under det danske EU-formandskab, der løber frem til juni 2012.

 

Mette Gjerskov anerkendte på mødet, at dansk landbrug skal honoreres for at have gået i front på miljø- og dyrevelfærdsområdet de sidste mange år, men hun gjorde det samtidig klart, at regeringens holdning er, at vi også i fremtiden skal gå forrest, da regeringen mener, at det på længere sigt vil give Danmark økonomiske fordele at producere bæredygtige kvalitetsfødevarer. Fødevareministeren fortalte også, at hun så nogle gode muligheder for at udvikle erhvervet i nye retninger. Her påpegede hun blandet andet at Danmark skal forske i at udnytte eksempelvis plantefibre som en afløser for visse plastikprodukter og at vi i højere grad skal tænke i at bruge restprodukter til produktion af energi. Mette Gjerskov fortalte, at vi skal gå fremad og vise vejen. Skabe ny vækst og udvikling i stedet for at lukke os inde i os selv.

"Landbruget er vigtigt, og det skal levere mange penge til samfundet," sagde Fødevareministeren.

I forbindelse med udformningen af EU's fælles landbrugspolitik for de kommende år arbejdes der på at syv procent af produktionsarealerne skal lægges ud som natur. Ifølge Mette Gjerskov betyder det, at hver enkelt lodsejer i EU princippet skal tage syv procent af jorden ud af produktion, men at der gerne må være ekstensivt landbrug på de udtagne arealer. Mette Gjerskov gjorde opmærksom på, at levende hegn og lignende naturøer, eventuelt også bræmmer langs vandløb, som allerede findes rundt omkring i Danmark, højst sandsynligt kommer til at tælle med i de syv procent, så hun kunne ikke afvise, at mange danske lodsejere måske allerede lever op til kravene i dag.

Fødevareministerens egen holdning var, at man skal stræbe efter at lave god, sammenhængende natur, og hun kunne godt forestille sig et system, hvor man i stedet for at udtage syv procent fra hver enkelt lodsejer, samlede syv procent af arealerne ud fra et større område for at skabe god, varig natur. Mette Gjerskov vil på den baggrund arbejde for, at der indføres engangsbetalinger i forbindelse med udtagning af jord, så man kan komme væk fra en praksis, hvor marker kan ændre status fra år til år.

Mette Gjerskov så kritisk på forslag om, at der skal indføres en lang række begrænsninger på landbrugsstøtten, så der eksempelvis kommer et loft for, hvor mange støttekroner et enkelt landbrug kan modtage, da hun var klar over, at dette sandsynligvis vil medføre, at store landbrug blot bliver splittet op i mindre enheder. Danmark vil kæmpe for at reglerne bliver så enkle som muligt, og Danmark vil som formandsland kæmpe for "at få mest muligt miljø for en krone", som fødevareministeren udtrykte det.

Mette Gjerskov opfordrede til at alle berørte brancher kommer med kontruktive forslag til, hvordan man kan reformere landbrugsstøtteordningerne inden juni måned, hvor støttens udformning i fremtiden skal diskuteres i EU.

På dyrevelfærdsområdet introducerede Mette Gjerskov begrebet "markedsdrevet dyrevelfærd". Begrebet dækker over, at Danmark som EU-formandsland vil kæmpe for, at der skal indføres ensartede krav i fødevareproduktionen, og hun brugte Englands-grise som et eksempel på, at man kan sætte regler op for, hvad der skal kræves af dyrevelfærdsforanstaltninger for at man kan levere sine varer til bestemte kunde-segmenter. Kravene skal stilles på EU-plan, så det ikke går ud over konkurrencen.

"Vi skal ikke ud i nogen grå-zone, hvor reglerne sidenhen bliver underkendt," sagde Mette Gjerskov

Budgettet for de nye tiltag i forbindelse med EU's fælles landbrugspolitik ventes at ligge klar i december 2012, og Nicolai Wammen er den danske forhandler på området.

Af Jakob Tilma jti@baeredygtigtlandbrug.dk