Fødevareindustrien fortørnet over konklusioner fra Fødevareøkonomisk Institut
Udgivet 2. februar 2012
Den store gæld i landbruget, er ingen katastrofe, så længe erhvervet har en fornuftig indtjening.
Det var det klar budskab fra seniorforsker Mogens Lund, da Fødevareøkonomiske Institut i tirsdags præsenterede analyser og konklusioner fra instituttets nye rapport om landbrugets rammevilkår og konkurrenceforhold.
Rapporten fra FØI, som bygger på statistikker, tal og oplysninger, der er mere ti år gamle fik en sønderlemmende kritik fra repræsentanterne for landbruget-og fødevareindustrien. Der var bred enighed om, at rapporten langt fra tegner et korrekte billede af den nuværende situation i landbruget- og fødevareindustrien.
Meget lidt konkret
Repræsentanterne lagde heller ikke skjul på, at de havde forventet sig en rapport fra FØI, der var meget mere konkret og aktuel, når man tænker over, at Danmark er det land i EU, som bruger flest økonomiske midler på forskningsområdet.
Formanden for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold understregede, at han personligt syntes, at rapportens mange analyser og konklusioner langt fra tager nok hensyn til, hvor dårlige rammevilkår danske fødevareproducenter har i forhold til tyske, hollandske og engelske planteavlere og svineproducenter. Og at man derfor ikke kan bruge rapportens konklusioner til at sammenlige, hvor konkurrencedygtige danske fødevareproducenter er i forhold til kollegerne i de andre EU-lande, som slet ikke skal leve op til de samme miljøkrav.
En halv million
Sammenligning af to svineproducenter af samme størrelse i henholdsvis Nordjylland og Tyskland viser, at den tyske bedrift årligt tjener mellem 480.000-500.000 kr. mere, fordi den tyske svinebedrift slet ikke har samme harmonikrav, krav til efterafgrøder samt udnyttelse af kvælstof, som den danske. Desuden tjener den tyske bedrift store penge på at producere solenergi.
Inden for mælkeproduktion kunne forskerne oplyse, at en hollandsk landmand alene i dyrlægeomkostninger sparer 100.000 kr. i forhold til en dansk mælkeproducent, som er af samme størrelse.
Højere kvælstofnormer
Også inden for planteproduktion mangler den danske case-bedrift 260.000-310.000 kr. i forhold til en engelsk bedrift på grund af stramme miljøregler. I England er der heller ikke krav om eftergrøder, og de engelske landmænd har også højere kvælstofnormer. Desuden er de engelske planteproducenter fritaget for at skulle betale pesticidafgift.
Ingen slagtninger til slaveløn
Bent Claudi Lassen, forhenværende formand for Danish Crown sagde, at årsagen til at DC havde flyttet en del af produktionen til Tyskland og Polen var de høje danske lønninger og andre omkostninger.
Men denne svada havde økonom, Mogens Eliasen fra NNF ikke megen sympati for.
"Hvis de danske slagterier ikke er parate til at betale de ansatte en hyre, som de kan leve og eksister for, så skal vi ikke have slagterier herhjemme. NNF vil under ingen omstændigheder stå model til, at vi får polske eller ukrainske kolonnemedarbejder til Danmark, som kan nøjes med 40-60 kr. i timen, og på den måde i høj grad medvirker til løndumping og anden social skævvridning i slagteribranchen. En slagterimedarbejder tjener for øjeblikket omkring 275 kr. i timen, og det er hverken mere eller mindre, end de andre medarbejdere i den øvrige fødevareindustri," sagde Mogens Eliasen.
Mogens Eliasen tilføjede, at han er ovebevist om, at det bare er et spørgsmål om tid til de såkaldte kolonnemedarbejder finder ud af, at de er underbetalte, og derfor vil kræve højere lønninger. Derfor vil lønningerne for en polsk og dansk slagteriarbejder i løbet af ganske kort tid være på samme niveau.
Gode rammevilkår til fødevareproducenterne
" I Danmark kan og skal vi ikke konkurrere på lønningerne, men på kvaliteten, og det gælder også for slagterierne. Den gode kødkvalitet og de forholdsvis fornuftige lønninger på slagterierne, er det bedste våben, vi kan bruge i kampen for at bevare arbejdspladserne herhjemme samtidig med, at fødevareproducenterne skal have de bedst tænkelige rammevilkår, sagde Mogens Eliasen.
Søren Porsbjerg landbrugschef i Nordea sagde, at Henrik Zobbe, dir i FØI har sagt, at landmændene har lånt for mange penge, og at bankerne har været for rundhåndede.
Det kan godt være, men det viser sig faktisk, at den danske landmand- som Søren Porsbjerg sammenlignede med en humlebi - kan flyve.
"I år forventer vi, at landbruget vil have en acceptabel indtjening¸ fordi langt de fleste danske landmænd har en meget konkurrencedygtigt finansiering, som ikke mindst skyldes de forholdsvis billige F1-lån," sagde Søren Porsbjerg.
Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbrug - jujo@baeredygtigtlandbrug.dk